Ledelsen PDF Udskriv Email

I januar 2010 fik UBB et nyt lederteam, som består af Birgit Brøns, Frieda Olsen og Hella Hattesen.

Jeg, Hella Hattesen, er den nye leder. Min drøm har altid været at lære at spille klaver, men ”sports genet” var størst i mig, så det blev sporten, der i sin tid blev min største hobby.
Jeg blev gift med Flemming og fik tre dejlige piger. Det blev så dem der tog min tid.
Min far, der var musiker, blev Den Sønderjyske Gardes første dirigent. Det var her vores to døtre begyndte at spille. I 1993 blev jeg den daglige leder af DSG og det har jeg være til og med sommeren 2009 – så arbejder med unge mennesker er ikke fremmed for mig.
Da jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at gå ind i DAO og overtage UBB blev svaret et hurtigt ja. Jeg havde jo fulgt nogle af vores gardister i UBB.
Jeg bruger gerne nogle weekender om året for, at de unge dygtige musikere kan samles og få deres talent brugt for fuld udblæsning.  
At måtte være en del af dette team er en stor oplevelse og jeg glæder mig til udfordringen.

Hella Hattesen