Hvad er Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO)Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO) er en paraplyorganisation for 119 amatør blæseorkestre i Danmark. Medlemsorkestrene består af 5 big bands, 68 brass bands og 46 harmoniorkestre. DAO repræsenterer dermed ca. 3.400 medlemmer inden for amatørmusikken. Dansk Amatør Orkesterforbunds formål er at udbrede kendskabet til og fremme vilkårene for amatørmusikken inden for brass bands, harmoniorkestre og andre blæseorkestre, herunder - At skaffe størst mulig opmærksomhed om og støtte til DAOs arbejde - At skaffe DAO størst mulig indflydelse på specielt offentlige instansers beslutninger, som har indflydelse på medlemmernes udfoldelsesmuligheder - At virke for en højnelse af den kunstneriske kvalitet i musikudfoldelsen - At fremme medlemmernes interesse og forståelse for musikkens sociale og samfundsmæssige betydning - At formidle samspilsmuligheder og offentlig fremførelse af amatørmusik - At medvirke til uddannelse af ledere og dirigenter, samt inspirere til og støtte individuel dygtiggørelse, specielt i relation til de unges musikudfoldelse og - At koordinere aktiviteter og samarbejde med beslægtede organisationer - DAOs bestyrelse har i 2008 besluttet, at visionen for år 2015 er:
”DAO skal være det musikalske og organisatoriske omdrejningspunkt for al amatørblæsemusik i Danmark.” Frem mod år 2015 vil den til en hver tid siddende bestyrelse udarbejde en årlig handleplan for de aktiviteter, som de mener skal gennemføres i løbet af året for, at visionen for og formålet med DAO kan opfyldes. Det daglige arbejde i DAO udføres af en fem-mands bestyrelse og forretningsføreren. Derudover har DAO et musikudvalg bestående af fire personer. Bestyrelsen bliver valgt på det årlige repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabsmødet er det øverste bestemmende organ i DAO. Det er her de væsentligste beslutninger om organisationen og organisationens virke tages. Repræsentantskabet består af ét medlem fra hvert medlemsorkester. Hvad tilbyder DAO?DAO er en paraplyorganisation for amatørblæsermusikken i Danmark. DAO har både en servicefunktion og en undervisningsfunktion. Dertil kommer, at DAO ønsker at have en samlende funktion i forhold til dansk amatørblæsermusik. Endelig skal det påpeges, at DAO er ansvarlig for den årlige afvikling af Danmarks Mesterskab for brass bands og harmoniorkestre samt regionalstævnerne. I det følgende beskrives DAOs funktioner mere detaljeret. DAO som serviceorgan DAO servicefunktioner består i hovedtræk af følgende dele: 1. KODA-aftale: DAO en aftale med KODA, som omfatter alle DAOs medlemmer, 2. Økonomisk Støttefunktion: Medlemsorkestre og enkeltmedlemmer af DAO har mulighed for at søge om økonomisk støtte til afvikling af arrangementer, kurser, stævner, talentudviklingsprojekter mv. 3. DAM Musikmagasinet: Fire gang årligt får alle medlemsorkestre og enkeltmedlemmer tilstend DAM Musikmagasinet. DAO indgår i samarbejde med DAM (Dansk Amatør Musik) om udgivelse af magasinet, der indholder artikler fra et bredt spektre fra den danske amatørmusik 4. Kalender- og reklamefunktion: Via DAOs hjemmeside www.daonet.dk får medlemmerne mulighed for at gøre reklame for deres koncerter, arrangementeret, kurser, stævner mv. DAOs bestyrelse arbejder på nuværende tidspunkt på, at få udviklet og udvidet organisationens servicetilbud således, at servicefunktionen også kommer til at omfatte: a) Et Internet baseret magasin, der støttet op om det nuværende magasin fra DAM b) Mulighed for downloads af musikarrangementer fra www.daonet.dk c) Udvikling af et musikarkiv på www.daonet..dk d) Udvikling af et historisk arkiv om DAO og DAOs medlemsorkestre e) Udvikling af legat- og fondsoversigt til brug for orkestre, der er medlem af DAO DAOs undervisningsfunktion DAO nuværende undervisningsfunktion består blandet i afvikling af kurser, regionalstævner og Danmarks Mesterskab for brass band og harmoni. Dertil kommer, at DAO har et ungdoms brass band for medlemmer af DAO i alderen 15-21 år. Det skal her bemærkes, at de kurser, stævner og konkurrencer, der afvikles i DAO regi / med økonomisk støtte fra DAO, afvikles af orkestre for andre orkestre. Det vil sige, at DAO som organisation primært er med til motivere, facilitere og gøre det økonomisk muligt at afvikle kurser, stævner mv. DAO er medlemmer, mens DAO som organisation forsøger at skabe rammerne for, at der sker musikalsk udviking på tværs af musikalske og geografiske grænser. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at få udvidet undervisningsfunktionen, så den omfatter: a) Flere kurser og stævner. Der er her et ønske om at oprettet fire regionale afdeling således, at kursusaktiviteten i DAO decentraliseret til de fire regioner. DAO har her et ønske om kursusaktiviterne udvides, så de hvert år kommer til at omfatte sommerkurser, spil-sammen-dage for 8-14-årige, ensembledage, weekendkurser, arrangør- og kompositionskurser b) Udvikling af relevante tilbud for big bands c) Et senior brass band d) Et ungdoms træblæserensemble, herunder ønskes at der etableres i alt tre ensembler: et klarinetensemble, et fløjteensemble og et saxofonensemble e) Bogudgivelser om relevante emner, herunder bøger af historisk relevans, bøger om musikinstirumenter, musikalske stilarter og lærerbøger DAOs konkurrencer Hvert andet år afvikler DAO Danmarks Mesterskab (DM) for brass bands og harmoniorkestre. Fra år 2007 er konkurrenceformen blevet ændret, så der afvikles DM for 1. og 2. division brass band hvert år. Til konkurrencen er orkestrene inddelt i 3 divisioner. Orkestrene skal for at deltage i DM have deltaget ved et regionalstævne. I reglementet for DM kan der læses mere om arrangementet og reglerne for kvalificering. Brass bandet, der vinder DM for brass band i 1. division kvalificerer sig samtidig til deltagelse i Europamesterskabet for brass band, der organiseres og afvikles af European Brass Band Association (EBBA) . Der arbejds på nuværende tidspunkt med at få udviklet konkurrencekonceptet således, at der også bliver afviklet en komponist/arrangørkonkurrence og en idékonkurrence. Der arbejdes desuden på, at harmoniorkestre, der vinder DM for harmoniorkestre i 1. division kvalificerer sig til et europæsik medlemsskab. DAO som samlende funktion DAO er en samlende organisation – paraplyorganisation – for amatørblæsermusikken i Danmark. Som en del af den samlede funktion er DAO blandt andet med til at udgive DAM Musikmagasinet, DAO er ansvarlig for afvikling af konkurrencer og stævner og endelig har DAO sit ungdoms brass band. DAO har et ønske om at udvide og udvikle flere af de samlede aktiviteter således, at aktiviteterne omfatter: a) DAM Musikmagasinet b) Konkurrencer / stævner c) Ungdoms brass band (UBB) d) Senior brass band e) Ungdoms træblæserensembler f) Nationale kurser som sommerkurser og højskolekurser g) Udvikling af hjemmesiden, så den bruges aktivt af medlemsorkestrene h) Bogudgivelser Endelig arbejder DAO til stadighed med at forbedre informationsflowet i organisationen.
|